Hufs skrivekursus

21. januar 2008

Og endelig skulle vi skrive et klimaks til “romanen”. Den suverænt sværeste øvelse, efter min mening, da jeg ikke anede, hvad “romanen” skulle slutte med, da vi blev sat i gang.

Gun så igen på scanningsbilledet. Den hvide klat, derengang havde været hendes søn. Hun ville lægge billedet fra sig,, men kunne ikke. Rygmarvsbrok, havde de sagt. På billedet så det ud som om han rakte en hånd ud efter én — efter hende. Billedet var buet efter ugevis i hendes pung. Hver gang hun havde haft lyst til at drikke havde hun set på det. Nu følte hun sig tom. Hun havde grædt sig tom og var nu kun en skal. Hun satte billedet på bordet og det blev stående på højkant.Der stod en flaske på bordet. Den havde stået der i flere timer. Hun havde hverken haft lyst til at agribe om den eller sætte den væk. Hun skubbede billedet om bag flasken. Imellem for- og bagsideetiketten kune hun ane den rødviolette plamage, der ikke længere var hendes søn.
Hun greb om flasken og tog en slurk. Væsken blev i hendes mund. Det var som om den var for bitter til at hun kunne få sig selv til at synke. Selv når hun ikke så på det var billedet som ætset fast til hendes blik. Hun spyttede væksen ud på gulvet og kastede flasken efter den. Det sprøjtede ud over hende og over gulvet og over møblerne. Det var som om der med flasken også var splintret noget i hende selv. Hun gik mod yderdøren — hun havde brug for at føle frisk luft mod sit ansigt — havde det som om det ville være første gang hun følte den.
Et øjeblik overvejede hun at tage billedet med, men hun lod være, for hun vidste, at det for altid ville være bag hendes øjenlåg.

Sider: 1 2 3 4 5 6

6 svar to “Hufs skrivekursus”

  1. 1 Kasper
    22. januar 2008 at 10:54

    Hmm.. Må indrømme det lyder som et godt kursus. Og det er da nogen utroligt gode tekster du har fået skrevet. Virkelig god indlevning i en alkoholikers liv…. Måske endda skræmmende god..
    Bjarke.. Er du sikker på der ikke er noget du vil fortælle os ;)

    Men spøg til side :D Hvis du fortsætter i den stil skal du nok blive forfatter. Om jeg så personligt skal lægge ud for trykningen af dine bøger hehe.. Keep up the good work :)

  2. 2 Bjarke Sølverbæk
    22. januar 2008 at 17:21

    Tusind tak :)

    Hehe, måske gemmer der sig en lille alkoholiker i mig, jeg ikke har sluppet ud endnu, men jeg tvivler ærlig talt, for hvis der gjorde, var jeg nok fuld mere end et par gange om året ;)

    Godt at høre, du tror på mig :D

  3. 3 Jacob
    23. januar 2008 at 16:14

    Dejligt at høre at du bliver/’kan blive’ bedre til at formulere dig på skrift, men mon ikke vi alle sammen gør det?

    Men Bjarke pas nu på at du ikke bliver afhængig af det skriveri:p
    Afhængighed er som bekendt ikke særligt sundt.

    /Jacob

  4. 4 Bjarke Sølverbæk
    23. januar 2008 at 21:38

    Vi bliver foråbentlig allesammen bedre til det, vi er glade for at lave igennem hele livet, jo, men det opfatter jeg nu ikke som en del af dette blogindlægs ‘budskab’ :P

    Det kommer vel an på hvilken afhængighed der er tale om ;)
    Afhængighed af sund mad er der ikke noget i vejen med, mens alkoholmisbrug er decideret skadeligt. Jeg foretrækker at anse skriveafhænghed for at være tættere op ad maden end alkoholen ;)

  5. 5 Lonni
    26. januar 2008 at 17:53

    Hej Sølverbæk! Jeg glæder mig til at læse din novelle! Sig til når den er available :)
    Vh
    Lonni

  6. 6 Bjarke Sølverbæk
    27. januar 2008 at 16:37

    Det er den skam allerede :)

Skriv et svar